I forbindelse med Tallship Race 2019 havde Aalborg kommune brug for et visuelt og overskueligt oversigtskort, som på en god måde kunne vise de forskellige skibes placeringer rundt omkring på havnen, samt vise hvilke andre aktiviteter der var at finde.
Udfordingen bestod helt klart i at få det hele simplificeret og gjort overskueligt. Udgangspunktet var et meget tungt og detaljeret kort, fra hvilket jeg reelt kun valgte de overordnede streger og bygninger. Farver og veje lagde jeg selv på. Derefter tegnede jeg alle skibene, deres nummer og placering samt ikoner til de forskellige begivenheder/aktiviteter og infobokse.
Jeg optegnede hele oversigtskortet for dem i vektorgrafik, således det kunne skaleres uendeligt uden at tabe kvalitet, da det skulle bruges både som opslag i aviser samt printet i store plakater, som hang rundt omkring på Aalborg havn for at vejlede gæsterne.
Udover kortet designede jeg også forskellige grafiske ikoner som skulle bruges på kortet, for at angive forskellige informationer eller aktiviteter. Det var f.eks. toilet og informations-ikoner samt ikoner for scener og børneland mm.